Hvem er vi ?

Bloodhound så dagens lys i København i sommeren 2004 med det klare formål at skabe større klarhed over begivenhederne i Darfur. Frustrerede over at de store menneskerettighedsorganisationer ikke frembragte et tilstrækkeligt klart overordnet billede af begivenhederne i Darfur, valgte vi - en lille gruppe researchere – at indsamle al tilgængelig information om angreb på Darfurs landsbyer for efterfølgende at analysere de indsamlede data. Vores klare udgangspunkt herfor er, at en så nøjagtig beskrivelse som mulig af de faktiske hændelser i Darfur er en nødvendighed for at få verdenssamfundet til at reagere imod de forbrydelser imod menneskeheden, som finder sted der.

Opgaven viste sig hurtigt stor, for til vores overraskelse fandt vi masser af tilgængelig information om angreb og overgreb i Darfur. Alt, hvad vi skulle gøre, var at sammensætte denne enorme mængde information - som puslespilsbrikker - til et samlet billede.

Vi afsluttede vores researcharbejde i november 2005. Et første udkast af rapporten blev færdiggjort i januar 2006 og sendt til gennemlæsning og kritik hos ledende Sudan-eksperter. Rapporten blev endeligt udgivet i april 2006.

V
i forpligter os selv til ved videnskabligt baserede researchmetoder at indsamle så meget information som muligt for at kunne danne mere omfattende og overordnede billeder af de faktiske begivenheder i verdens konfliktpunkter. Alle vores kilder har tydelige referencer og er offentligt tilgængelige, hvilket giver den individuelle læser mulighed for at efterprøve korrektheden af vores undersøgelser ned til mindste detalje.

Vi underlægger os de humanitære principper om humanitarisme, uafhængighed, neutralitet og upartiskhed.

Formand: Andreas Høfer Petersen
Sekretær: Lise-Lotte Tullin
Kasserer: Jesper Kjærsig

Bloodhound er registeret i Danmark som forening.
Se vores vedtægter. Download

Hjemmeside lavet af Nimrod-Vision
Darfur billeder taget af Brian Steidle, med tak til United States Holocaust Memorial Museum www.ushmm.org/conscience/alert/darfur/steidle/
Logo tegnet af Mauro
Darfur tekst korrigeret af Dr. Jan Coebergh
Powered by mosquito cms